Traditioner og fester

 

En stor del af Steiner pædagogikken er de mange årstidsfester, der ligger som en lysende perlerække gennem året.

Vi har en dagsrytme. Vi har en ugerytme. Og vi har en årsrytme.

De fleste af festerne er kun for børnene, men til andre fester inviterer vi hele familien. Og hvis man een gang har gået i Stjernedalen, så er man altid velkommen til at deltage senere hen i livet. Det ser vi flere familier der gør.

De arrangementer hvor forældrene skal deltage er:
Bondegårdstur i august (heldagstur).
Høstfest i august (Forældrene kommer lidt før lukketid og ser et høst-eventyr lavet af grønsagsfigurer som børnene selv har lavet.
Lanternefesten i oktober (Familierne kommer en søndag eftermiddag og tænder lanterner som børnene selv har fremstillet).
Lucia i december (Forældrene kommer om formiddagen og ser de største børn gå i Lucia optog).
Julefesten i december (Familierne kommer og ser børnenes julespil, synger julesange og danser om juletræ).
Majfesten (Familierne kommer en fredag eftermiddag. Først danser vi om majstangen og bagefter er der marked med boder rundt om i haven).
Sommerfesten i juni (Familierne kommer en lørdag og ser de største børns afsluttende eventyr som de fremfører med hjemmelavede marionetdukker).

Til festerne spiser vi sammen og ofte skal man medbringe mad til bufféten

 

 

Opskrivning på venteliste

Vil du skrive dit barn op på ventelisten, så klik her.